Klik her for at komme til forsiden

Psykoterapi

Det er min intention at skabe ”et helligt øjeblik”, hvor du bliver mødt åbent og uden fordømmelse. Du får hjælp til en dybere forståelse af dig selv og din situation i livet. Du får større tro på dine indre signaler og dig selv. Du kommer til at opdage nye løsninger og handlemuligheder.

Vi mennesker bliver i perioder af livet sat i en tilstand af følelsesmæssig uro og smerte. Eksempler på situationer hvor du kan have brug for hjælp:

  • Manglende livsglæde
  • Forvirret, splittet, ked af det, ulykkelig, sårbar, angst, deprimeret, vred
  • Lyst til ”ikke at være her” eller ”at skride fra det hele”
  • Hjernen kører på højtryk
  • Kørt fast
  • Nødt til at skifte livsretning
  • Er kommet for langt væk fra dig selv
  • Har svært ved at mærke dine egne følelser
  • Smerter i kroppen
  • Stress / udbrændthed
  • Problemer med parforhold, familie, venner

Psykoterapi forløser følelser og skaber personlig udvikling. Den bruges også til at bearbejde voldsomme oplevelser og kriser. Det er meget helende at dele sine inderste følelser, smerter, længsler med et menneske, som forstår og hjælper. Læs mere om hvad du kan få ud af terapien hos mig under Et helligt øjeblik.

Jeg tilbyder forskellige behandlingsformer. Klik på dem i venstre side for mere information. Jeg arbejder under fuld tavshedspligt. Min personlige arbejdsstil er omsorgsfuld men også konfronterende, når det er påkrævet. Læs mere under mine Klienters oplevelse.